Sommerhuset er fra 1972 og tilbygget i 2007 med bla. andet et stort anneks med 3 sovepladser. Huset er meget velholdt. Det er beliggende med udsigt over fjorden, selvom det ligger i anden række.
Der er en stor flisebelagt terrasse i flere niveauer, med flere hyggesteder med bord og bænke/stole. Der er også en overdækning på en del at terassen. Fra terrassen er der direkte adgang til haven som har stor græsplæne til boldspil / badminton mv. Grunden er på 1.038 kvm, hvoraf det meste er græsplæne.
Huset har sammenhængende køkken, spisestue og stue. Herudover er der 2 toiletter, det ene med brusebad, værelse med to senge samt soveværelse med stor dobbeltseng. Der er sovepladeser til max. 7 personer!
Huset opvarmes med luft-luft varmepumpe i stue/køkken/alrum og pilleovn i stuen.
Der forefindes også en udendørs pejs til hygge stunder når vejret tillader det.
Der er wifi i både hus og anneks, og huset har alarm og video-overvågning.
Bemærk, det er et ikke-ryger hus, og rygning er ikke tilladt indendørs.